Skandi-tern, limegrøn og lys læder. Her er fem store tendenser, du skal holde øje med i det kommende forår.
1)Skandinaviske tern
De helt klassiske tern er tilbage i moden i foråret. Men denne gang i en stilren, skandinavisk variant med lyse og blå farver. Ternene ses særligt på blazere og jakkesæt, gerne i en minimalistisk udgave, hvor du ikke bruger andre accessories, men holder det helt stilrent.
2) Limegrøn
Limegrøn er en rigtig 90’erfarve, som har været forhadt i mange år. Men nu er den skriggrønne farve tilbage i modebilledet og ses på både kjoler, bluser og accessories i den nye sæson. Farven fungerer særlig godt med grå nuancer og jeans, så den får lov at fylde, mens resten er mere afdæmpet.
3) Forårslæder
Læder er ikke et materiale, der normalt hører foråret til. Men i år kommer vi til at se rigtig meget til materiale, gerne i mange forskellige farver som brun, bordeaux, beige og lysegul i forårsmoden. Læderet er i en mere let variant, som du både kan bruge som bukser, kjoler, shorts og en rå læderjakke.
4) Outdoor Chick
En tendens, som vi også har set de sidste par sæsoner. Det er et miks af mode og praktisk tøj, hvor de klassiske vandrestøvler og beige-safaribukser er blevet hippe, og fleecevesten er blevet et af forårsmodens hotteste items. Moden ses allerede hos nogle af de største designere, hvor Ganni for eksempel har indgået et samarbejde med North Face for at lave praktisk tøj med et tvist af mode.
5) Støvler
Støvler er heller ikke en typisk tendens i forårsmoden. Men i år kommer vi til at se den i stor stil. Støvlerne skal gerne gå helt op til knæet og være i enten læder eller krokodilleskind. Brug støvlerne med jeans nede i, med nylonstrømper eller med bare ben, når det bliver varmere.
Vil du have en uddybende forklaring på forårets største tendenser? Du finder et overblik over den nye forårsmode her.