Espresso – kaffens grundsten
Espresso er det italienske ord for ren stærk kaffe. Espresso-kaffe er stærk fordi den er så koncentreret. Netop derfor serveres den også ofte i en lille kop eller et shot, der ofte drikkes i en mundfuld eller to. Mere behøver italienerne ikke for at få energi til en lang dag på kontoret. Herhjemme er det imidlertid sjældent, at vi drikker espresso rent, da det som sagt er meget koncentreret og stærkt. I stedet drikker vi Caffe Latte, Cappuccino, Cortado, Macchiato eller Americano. Alt efter smag og behag selvfølgelig. Fælles er dog, at netop espresso ligger til grund for alle øvrige kaffedrikke.
Kaffe på italiensk
Selvom kaffen er en italiensk klassiker, så behøver du ikke at tage hele turen til Rom for at få en god kop kaffe. Du kan sagtens få den herhjemme. Det du dog ikke får på samme måde herhjemme, er atmosfæren og stemningen, der er på de italiensk kaffebarer. I Italien går man nemlig på kaffebar og ikke cafe, som vi gør her i Danmark, når man skal have en kop kaffe. Kaffebarene adskiller sig fra de danske cafeer, ved at de kun serverer netop kaffe. Til gengæld kan du få alle variationer af kaffe. Og hver og en af dem er lavet til perfektion.
Når man går på cafe herhjemme, så sidder man gerne i flere timer og snakker over sin kop kaffe. I Italien er det anderledes. Som regel er der ingen borde, men en lang bardisk, hvor man både bestiller sin kaffe og efterfølgende drikker den. Kaffen drikkes gerne hurtigt, og i løbet af max ti minutter er italienerne på vej ud af døren igen. Og selvom det er en meget anderledes kaffetradition, der således findes i Italien, så er der bare noget over at besøge en ægte autentisk italiensk kaffebar, og drikke sin kaffe blandt de indfødte. Stemningen er anderledes, og kaffen smager bare af mere. Om det er feriestemningen der giver kaffen en bedre smag, eller om det er er de italienske bønner, det må stå hen i det uvisse, men faktum er, at kaffe i Italien er noget helt andet end kaffe i Danmark. Skal man derfor til Italien, må man unde sig selv den oplevelse, det er, at drikke kaffe på ægte italiensk vis. I Italien er kaffe nemlig meget mere end bare kaffe. Du kan sammenlign det med både is og pizza. Det er bare bedre i Italien. De kan noget ekstra de Italienere.