Skip to content

Spiser varmeregningerne din økonomi?

Der er udgifter nok når man bor i hus og når varmeregningerne banker på døren kan budgettet hurtigt falde fra hinanden. Selvom man prøver at spare på varmen kan det virke nytteløst når regningerne igen kommer og virker uændret. Har du det på samme måde er det muligvis på tide at overveje en ny varmekilde. Der findes mange forskellige varmekilder der ikke blot er gode for miljøet men i høj grad også for din pengepung. En varmepumpe er stort set altid en rigtig god investering, da det kan bringe dine varmeregninger i bund. Har du ikke forstand på de mange forskellige varmepumper, kan du her læse med og få lidt mere information om varmepumper.

Hvilke typer varmepumper findes der?

Det kan måske være svært at få et overblik over hvilke muligheder du har og hvor mange forskellige varmepumper der findes. Der findes primært fire forskellige varmepumper, disse fire er en luft til luft varmepumpe, en luft til vand varmepumpe, jordvarmepumpe og til sidst findes der hybrid varmepumper. Indenfor disse fire slags varmepumper er der naturligvis forskel på varmepumpens mærker. Der er naturligvis også forskel på eksempelvis størrelsen og funktioner på de forskellige luft til vand varmepumper. Det kan derfor hurtigt blive en jungle. For at få et overblik og undgå at blive alt for overvældet, kan du starte med at finde frem til hvilken varmepumpe du har brug for. Er du endnu i tvivl efter at have læst dette indlæg, er det en god idé at få rådgivning hos en professionel.

Luft til luft varmepumpe

En luft til luft varmepumpe er ideel til en mindre bolig og sommerhuse, da denne varmepumpe primært kun varme det rum op som indedelen hænger i. Luft til luft varmepumpen kan let erstatte el-radiatorer og ikke kun være en mere miljøvenlig løsning, men ligeledes en markant billigere løsning. Du skal dog være opmærksom på at den ikke kan opvarme brugsvand da den som navnet afslører kun tager luft og laver det til varm luft. Denne form for varmepumpe er en af de billigste og kræver meget lidt at installere.

Du skal derfor vælge en luft til luft varmepumpe, hvis du har en mindre bolig hvor du ønsker en pumpe der passer sig selv, skaber cirkulation og varme i rummet, og naturligvis sparer dig penge.

Luft til vand varmepumpe

En luft til vand varmepumpe opvarmer vand der bruges til opvarmning af huset og til brugsvand. En luft til vand varmepumpe er en lidt større investering end en luft til luft varmepumpe, men er et rigtig godt valg til et helårshus som ikke har mulighed for en jordvarmepumpe.

Jordvarmepumpe

Et jordvarmeanlæg er den optimale varmekilde hvis du har pladsen til dette, ydermere er det en god varmekilde at vælge hvis du er igang med at bygge nyt hus. Jordvarmepumpen fungerer ved at der graves en lang slange ned i jorden som opfanger varmen i jorden, på trods af at jorden ikke er meget varm. Du skal derfor vælge en jordvarmepumpe til et helårshus, hvor der er plads til nedgravning af rør.

Comments are closed.